Vi søger en ny medarbejder hurtigst muligt!

Entreprenørvirksomhed med stærke lokale rødder

Frandsen Entreprenør A/S er en familieejet virksomhed med mere end 60 års erfaring i anlægsbranchen. Gennem årene har vi opbygget solid erfaring med anlægsopgaver inden for jord og beton, kloak, belægning og byggemodning for både erhvervs- og privatkunder samt kommuner, institutioner og spildevandsselskaber.

Vi har stærke lokale rødder i Horsens og Juelsminde og arbejder primært i det østjyske – men på de rigtige opgaver kører vi gerne længere.

Historie

60 år og tre generationer senere

Virksomheden blev grundlagt i Juelsminde i 1964 af Preben Frandsen under navnet Preben Frandsen A/S. I 1984 opkøbte virksomheden firmaet Lindeberg i Horsens, og siden da har virksomheden haft afdelinger i både Juelsminde og Horsens.

I dag ejes og drives virksomheden af direktør Ole Frandsen, søn af Preben Frandsen, som overtog virksomheden i 2004. I 2008 skiftede virksomheden navn til Frandsen Entreprenør A/S.

I dag beskæftiger virksomheden ca. 25 medarbejdere, hvor kombinationen af erfaring og unge kræfter fortsat er en vigtig del af vores fundament. Samtidig er tredje generation godt på vej ind i virksomheden med sønnerne Emil, Mads og Jens Frandsen, der alle har deres daglige gang i firmaet. 

Maskinpark

Ingen opgave er for stor

Hos Frandsen Entreprenør råder vi over en moderne maskinpark med et stort udvalg af anlægsmaskiner, som gør os i stand til at løfte anlægsopgaver i alle størrelser. Vi råder desuden over egen grusgrav, som giver os stabil adgang til materialer og bidrager til en effektiv planlægning af vores projekter.

Derudover har vi vognmandstilladelse og driver vognmandsforretning med kørsel af jord, grus- og stenmaterialer.

Sponsorater

Vi støtter lokalt

Hos Frandsen Entreprenør bakker vi op om det lokale foreningsliv og forskellige velgørende formål i og omkring Horsens og Juelsminde. Vi mener, at stærke lokale fællesskaber er en vigtig del af et velfungerende lokalsamfund, og derfor støtter vi løbende initiativer, der bidrager til netop det.